Serra Estrella og Tempelherrenes Tomar

Som nævnt sidst kørte jeg tirsdag morgen fra Porto med kurs mod den lille bjergby Covilha i Serra da Estrella bjergene.
Efter besøg på to turist informationer for at finde en campingplads fordi min gps jo svigtede mig, købte jeg en, på det sidste. Den officielle portugisiske campingbog.
Da min lille søster åbenbart synes det er spændende med mig og min gps, kommer der her et afsnit til ære for hende, og det kan i andre jo springe over. Jeg har skiftet fra TomTom til Garmin, og det her er den første virkelige prøve, og vi snakker ikke helt samme sprog endnu.
En særhed ved Garmin er den regner lynhurtigt en anden rute ud, hvis jeg glemmer at dreje, og hvis den finder en siger den ikke “Lav en u-vending”. Og i de gamle byer og i bjergene her er der mange små veje og skarpe drejninger, og når jeg opdager, jeg glemte at dreje og vender om, så har den allerede lavet en ny rute, måske vender jeg så igen o.s.v. og pludselig er jeg havnet på en rute, der ikke var planlagt.
Denne dag skulle jeg følge hovedvej N339 op over Portugals højeste bjerg men pludselig kørte jeg på ældre og meget smallere vej og uden de sædvanlige autoværn, ikke fordi det gjorde så meget, for der var ingen lodrette skrænter, og efter 15-20 anspændte km ramte jeg så N339 igen. Billedet viser den gl. vej  og pilene peger på vejen.

Ikke så langt derfra stod denne mur så lige lodret op for næsten af mig, jeg tænkte det måske nok var en dæmning, og da jeg senere så bagud, var der godt nok en sø, Lago Comprimdo, den komprimerede sø.

Og kort efter var jeg så på toppen, 1995 m over havet, eller det vil sige der manglede godt nok nogle få meter til det observatorium, der lå på toppen. Men hvem finder på at lave en bred asfalteret vej op over Portugals højeste punkt, i stedet for gennem et pas, og oven i købet et observatorium og en skilift !!!

Og så gik det ned af igen, med motorbremse som man skal, så få kilometer før campingpladsen gav æslet fortabt og tændte den røde varmelampe, så den måtte have en pause og køle af.
Onsdag havde jeg så ændret planer, jeg havde håbet at campere nær toppen, og så gå der op, men min gps havde løjet igen, og nu havde jeg jo været der, så jeg gik en 12 km tur rundt om campingpladsen, og det blev da en flot tur, men kun 450 højdemeter ( på min tur fra Silkeborg over Himmelbjerget til Ry var der 600 højdemeter.

På toppen af min rute var der denne sti ( indsat nederst til venstre ) og så blev jeg selvfølgelig nødt til gå op på toppen, 1300 m ( campingpladsen lå i 1000 m ) og et blev da et flot panorama op mod toppen fra i går.

Torsdag gik jeg så en kortere tur til den anden side med udsigt ned over Covilha, det ser ud til at det er lige ved, men der var 4 km bjergvej derned.
Ved en lille samling huse fandt jeg denne trappe, dem mindede mig om torneroseslottet i Hadsten :0)

Nede i dalen havde jeg passeret denne lille landsby på min vej som er markeret med pilene.

Om eftermiddagen synes jeg det var for koldt og blæsende så jeg brød op og kørte til Tomar og overnattede, og jeg skal love for at der har jeg fået varme.
På toppen af Tomar knejser tempelriddernes klosterfæstning, den er fra 1500 tallet og bygmesteren var stormester i Kristusordenen, der havde afløst tempelherrerne. Da Joao II døde uden arving blev han valgt som konge med navnet Manuel den første. Og da Vasco da Gama bragte guld hjem blev komplekset yderligere udbygget. Billedet viser den gamle fæstningsmur.
Det er kun klosteret der er tilbage og lidt af fæstningsmuren. Her er vi ved hovedindgangen.

Det centrale rum er den gamle rundkirke med opstalten med de otte søjler i midten. Det er altså ikke til at fotografere, det er så højt og så lille. De 8 søjler er symbolsk samlet om Jesus grav i midten. Kristus riddernes røde kors er symbolsk grundplanen i den gamle kirke, det anvendes i dag på Portugals landsholdstrøje

Vinduet i kirkens vestgavl, janela do capitulo, er Portugals mest kendte vindue.

Der er i alt 4 klostergårde, tror jeg det hedder, det engelske navn er Cloister. Dette er Hotelry Cloister med udsigt til kirken.

Og til slut det store centrale køkken med et indsat billede af kælderen med krukker tilolivenolie.

De næste dage, ned mod Lissabon, går gennem et område med ene monument efter det andet fra Portugals storhedstid i starten af det forrige årtusind.