Slut på Calabrien

Fredag morgen startede fint, lige til jeg under morgenkaffen opdagede, at jeg havde sat uret en time for sent. Så jeg missede færgen 7:40 og den kl. 8 med 8 min. Heldigvis var den forsinket , så jeg kom lige med, troede jeg, men da jeg skulle køre om bord,var det det forkerte færgeselskab, så jeg blev sendt afsted igen. Den næste, kl 8:40, holdt jeg så i kø til og kom ikke med, men de satte en ekstra færge ind så 8:50 sejlede jeg.

Første stop var den lille by Gambria. Nogle kilometer uden for byen står dette træ i et lille anlæg, og der er lavet en 4-5 km lang asfaltvej der fører op til stedet.

Ved siden af er dette lille museum, lukket, og med flaget på halv. Årsagen til alt dette er Giuseppe Garibaldi. Han er en folkehelt, der var med i et felttog, der samlede Italien. I 1860 blev han skudt i låret og segnede om inden i det hule træ. Resten af felttoget kørte han i hestevogn.

Byen ligger i en naturpark og den højeste top er Montalto, 1953 m. Jeg skulle køre ud til bjerget og gå op. Men efter 17 km af bjerg agtig vej, så var jeg pludselig 1 km fra toppen, så der blev ikke meget gåtur der.

På toppen stop en bronze Jesus med sit kors.

Men ved nærmere eftersyn viste det sig, at være et simpelt kors eftermonteret med rustne jernbeslag.

Ikke engang her i naturparken kan man undgå de store affaldsdynger langs vejen.

Ned af bjerget om jeg forbi en vejskade, en del af vejen var skredet ned. Det havde man fornuftig nok markeret. Men det var en rigtig gammel skade, udkrudtet stod højt. Den slags er der mange af og i det hele taget er der mange skader på vejene, der ikke bliver lavet.

På vej mod min campingplads rundede jeg den lille fiskeby Scilla, hvor fiskerhusene, der ligger langs vandet har to gadedøre. Denne her ud mod den smalle gade.
Og så denne her ud mod vandet, hvor de karakteristiske små blå fiskerbåde er trukket op på klipperne foran huset.

Jeg overnattede tæt ved den lille by Palmi.

Lørdag morgen var jeg på farten i gen til mit første stop i Spezzano di Sila, der skulle jeg på en kombineret by og bjergvandring, der endte op i 17 km og 500 højdemeter. På vej op af bjerget så jeg denne kommunevej, så der har vi vist ikke noget at klage over derhjemme.

Byen er er ikke særlig spændende. Det pæneste var faktisk altanerne med husmødrenes storvask hængende til tørre.

Der var dog også nogle smalle gader, brødbilen kunne dårligt få sine døre åbne.

De har et andet forhold til døden hernede, på en indfaldsvej var der blomster og en motorcykelhjelm, åbenbart en motorcykel ulykke.

Og så var der klistret dødsannoncer op alle mulige og umulige steder.

 

Tæt ved i naturpark Sila kan man formedels 1,5 euro blive lukket ind på en natursti. Går man langs den så står de der, Giganti di Falistro, 58 store nummererede fyrretræer, de ældste er 350 år gamle, de højeste 43 m og det største har en diameter på 166 cm.

Og 2 små sorte egern, løb op og ned af en af dem. Desværre fik jeg kun et godt billede af den ene.

Heldigvis havde jeg ikke ret langt til min campingplads kun nogle 30 kilometer. GPS’en kendte den, så jeg fulgt GPS’ens ordre, men blev lidt loren da den sagde “Du er ved slutpunktet” inde midt i San Giovanni in Fiore. Jeg skulle jo til Lorica. Da jeg så satte den til at finde Lorica, fik jeg lige 25 km på små, dårlige og snoede skovveje. 1 time oven i hatten, surt show.

Dagens første mål var Altomonte, en lille tidligere forfalden by på toppen af et bjerg, som beboerne har fået pyntet op og pustet liv i. Der var messe i byens kirke.

Et amfiteater har de også bygget, fra det tyvende århundrede,Siglo XX, som de skrev på plakaten. Ligesom der f.eks. ved gamle kirker står Siglo XII.

I 1400 tallet blev Albanien erobret af tyrkerne, og mange folk flygtede til Italien. I dag lever der ca. 100.000 albaner i Italien, hvoraf de 70.000 i Calabria. Ca. 85% af de voksne snakker en slags albansk dialekt.
De lever i små bjerglandsbyer og en af dem er Civita. Jeg synes nu den så meget normal ud, dog var navnene lidt mærkelige, og byskiltet havde også et albansk navn. Men kirken er tydelig præget af at man her er græsk katolsk.

Bag byen var en dyb og dramatisk slugt, Gola del Raganello, der var vel kun 1 km til bunden, men den var nok et par hundrede meter dyb.

Dagen sluttede i den ca. 11.000 år gamle Riparo del Romito grotte. Grotten er ikke ret lang, måske 20 m men der fundne spor efter mange forskellige folkslag. Der er fundet flere skeletter ( lige foran guiden ), som tyder på en tidlig stenalder kultur.

Men det mest berømte er “grafittien” af en okse, hugget ind i en klippe med meget perfekt proportioner. Hvis billedet står lidt uskarpt, så er det desværre fotografen, der har rystet på hånden

I skrivende stund sidder jeg på Camping den lyserøde panter i badebyen Scalea, og har lige overværet det flotteste fyrværkeri jeg nogensinde har set