Slut på Skotland

Mandag skulle jeg tidlig afsted, for jeg skulle op ad mit sidste bjerg i Skotland og så videre sydpå.

Dette er så Ben Lawers, 1214 m højt, men jeg startede dog i ca. 400 m. højde så turen op var kun 800 m på 5 km, ca 18% stigning men enkelte stræk oppe på 60%

Desværre blev det hurtigt tåget, så ingen gode billeder på opturen, andet end dette med den stenede sti der forsvinder i tågen

Men op kom jeg da, og her er toppen, hvor blæste en meget stiv kuling.

Så et par meter under toppen fandt jeg mig en lille læ krog til frokostpause.

 

På vejen ned begyndte det dog at klare, op og jeg fik dette flotte view ned mod Loch Tay

Og på det nederste stykke krydser stien en bæk i en lille dal med blomstrene lyng.

Om aften slog jeg mig ned ganske tæt på Stirling, en vigtig by i den skotske historie.

 

Tirsdag skulle jeg op til Wallace monumentet, dette monster af et tårn.

Det er sat som minde om William Wallace. Og inde i tårnet var blandt andet hans store sværd udstillet.

Udenfor fortalte denne gæve kriger historien:

Efter at Skotland i slutningen af 1200 tallet var blevet underlagt England og tvunget til lydighed, rejste Wallace og andre en højlændere en hær. Og i 1297, mellem højen med tårnet og Stirling by, slog Wallace med nogle få tusinde højlænder en 10.000 mand stor engelsk hær. Sejren skyldtes mest at englænderne var tvunget til at krydse floden Forth på en meget smal bro, hvor skotterne kunne stoppe dem.

Så ind til Stirling Castle, et af de vigtigste borge i kampen mellem englændere og skotter, men selvom den synes uindtagelig oppe på sin klippetop, har den skiftet ejer nogle gange.

Der er stadig spor efter kuglerne i slottets vægge

Her er den ydre borggård. Den rosa bygning er den store hal.

Den stor hall, som blev færdig omkring år 1500, er en af de ældste bygninger i slottet og er den største og flotteste middelalder hal i Skotland.

Kongens modtage værelse, også kaldet kongens ydre rum

Som et projekt har et hold vævere i flere år været beskæftiget med at væve nye gobeliner til dronningens værelse. Dette er begyndelsen til det sidste.

Her som billede i fuld størrelse, og som alle de andre er det centrale motiv enhjørningen

Den gamle Holy Rude kirke er ikke noget specielt, men der knytter sig en sjov historie til den. I 1656 opstod der strid mellem kirkens 2 præster, hvorfor byrådet lod opføre en skillevæg i gennem kirken, så der opstod en østkirke og en vestkirke med hver sin præst. Dette stod på helt frem til 1935 da de igen blev forenet

Sidst på eftermiddagen var jeg igen i England og overnattede tæt på Newcastle

De sidste 10 km var lidt specielle. Havde bedt GPS’en om at køre i gennem, hvad jeg troede var et par små byer, det var bare huse, og hele vejen, lang og øde, var meeeeeeeeget smal.

Først mødte jeg en bil, vi kiggede lidt på hinanden, så bakkede han 100 m. Så kort efter en gård, var der en traktor med en balle, han bakkede og jeg kom forbi Så holdt en dame i en bil, hun bakkede imod mig og ind til siden. Nu fremad, men så var vejen spærret af en høstak, det var den damen var ved at fjerne sammen med sin mand. Han ville have mig til at bakke, så traktoren, der nu kom bagfra, kunne komme frem og flytte høet.

Efter lidt diskussion, kunne han godt se at det var umuligt, så ham og konen gik i gang igen, og jeg ud at hjælpe til. Endelig var der ryddet, så jeg kunne komme forbi, og frem til målet uden problemer.

P.S. Igen manglende internet dette skulle have været udgivet i går