Whisky og vandreture

 

Efter min tur om torsdagen besluttede jeg i fredags, at rykke teltpælene op, Nairn var ikke hvad jeg havde håbet på, så jeg satte kursen mod Blair Atholl, lige syd for naturparken Cairngorms.

Men jeg kunne selvfølgelig ikke bare køre de her ca. 200 km, jeg måtte jo se lidt undervejs.

Første stop var Findhorn en lille “fristad” grundlagt i 1960’erne, tæt på Nairn. Husene var ikke så utraditionelle som jeg havde forventet, dette er måske et af mere specielle.

Klods op af Findhorn var en flyveplads, og det har jeg godt nok aldrig set før, lysregulering for biler når flyvene letter og lander hen over vejen.

Tæt herved stod også denne mere end 1000 år gamle monolit,  der bærer vidnesbyrd om Skotlands historie. Om skotternes kampe med de gamle pictere

Jeg skulle jo besøge et whisky destilleri, ellers havde jeg vel ikke været i Skotland. Jeg valgte så Stratisla ikke lang fra Findhorn. Strathisla udmærker sig ved at være det ældste i denne del af Skotland og ved at eje Chivas Regal, som de er hovedleverandør til, idet de leverer hele deres produktion dertil bortset fra nogle få % som de sælger under eget navn som en 12 års single malt. De er så pudsigt nok ejet af franske Pernod Ricard

Sidste stop blev eventyrslottet Craigievar. Slottet står flot på en skråning i en lille park. Det specielle er, at det er bygget i 2 omgange. I 1600 tallet blev det købte af den 2. søn af en baron. Den første fik jo det hele, og ham her tjente en masse på træhandel. Slottet var dog lidt for småt, men i stedet for at bygge ud, byggede han op, 3 etager ovenpå de oprindelige 3, og samtidig blev de kraget ud for at give mere plads. Det var beboet af familien frem til 1960, og stadig uden elektricitet.

Ved aftenstid slog jeg så lejr i Blair Atholl. De næste 2 dage skulle være bilfri, og jeg skulle ud på 2 vandringer af ca. 15 km hver, men ret flade kun ca. 300 højdemeter, for at hvile fødderne lidt. Det hele lå på Blair godsets jorde.

Lørdag gik det mod vest rundt om Lan Noth. Og der mødte jeg disse 2, der rengjorde et lille slagteri. Godset skød så mange dyr at det havde deres eget lille slagteri.

Op gennem floddalen havde jeg denne udsigt ud over lyngklædte bjerge og heder.

Og frokost ved siden af en lille bæk, kan det så blive bedre?

Næste nede var der en lille gammel kirkeruin med friske blomster ved en grav fra 1689

Søndag gik det så mod nordøst op langs Tilt floden, og også her var der bjerg og hede med lyng.

Men det havde regnet meget fredag da jeg kom, så her var der vand overalt, på mange af stierne måtte jeg hoppe fra sten til sten.

Og der var masser af vand i alle de små tilløb.

Det var tydeligt at se hvordan vandet i tidens løb havde gravet sig ned i dalens sider.

I går spurgte jeg om det kunne blive bedre, det kunne det i dag, med frokost ved floden.

Og minsandten om ikke en firben familie nød solen, moren forsvandt, men prøv at sammenligne de her 2 med græsstråene.

Jeg skulle jo også lige besøge slottet. Det er ejet af en af de mest indflydelsesrige skotske familier gennem tiderne. En af fruerne var veninde med dronning Victoria, der under et besøg fik en lille hær, Atholl højlænderne, som livvagt. Den fik de lov at beholde da hun rejste, og den eksisterer den dag i dag som Europas eneste private hær

Godset er fuldt af skatte, og jeg har aldrig set så mange flotte møbler med indlagte billeder og mønstre, meeen fotoforbud. Det blev dog ikke håndhævet fandt jeg ud af, så jeg fik dette billede fra entreen, hvor alle væggene var fuldstændig dækket af gamle våben.

Og ved foden af den store trappe fandt jeg ham her.