Onsdag d. 1. august ved nitiden, lokal tid, så jeg så ind mod de berømte hvide klipper i Dover
Først skulle jeg ind i Dover og have en datakort til min telefon, for at kunne blogge, og en bog med campingpladser.
Lige så vigtigt jeg skulle have en specialtape til at blænde det assymmetriske lys af. Det fik jeg ikke og brugte senere endnu 1 time inden jeg opgav og købte noget blåt isoleringsbånd. Her er resultatet.
Det med venstrekørsel gav lidt problemer, de store veje er ingenting, næsten naturligt. Men højresving og u-vendinger det er svært, en gammel dame fik et shock, da jeg pludselig kørte i højre side. Men det værste er rundkørsler, reflekserne siger kig til venstre når du kører ind i dem, men her er det kig til højre, så en enkelt gang måtte en ung dame op på bremsen, da jeg ikke så hende. Men bortset fra det fru kammerherreinde, så går det godt
På vejen var jeg forbi den mere end 1000 år gamle kirke i Greensted med vægge af lodrette egekævler.
Og dagen sluttede i Southend-on-sea hvor en 2100 m lang pier stikker ud i havet. Inde på land er der tivoli og ude på spidsen en redningsstation, fordi der også er vand ved lavvande.
Og hele vejen derud kører der et lille tog for de dovne.
Torsdag d. 2 august startede med et besøg ved den tidligere kirke i Tattingstone, en flot lille kirke.
Men skinnet bedrager se bare bagsiden
Dernæst skulle jeg se huset i skyerne, et tidligere vandtårn i Thorpeness, der nu er beboelse.
Og dagen sluttede i Dunwich, der i den tidligere middelalder var hovedstad i øst Anglia. Men det meste er i dag spist af havet. Der er kun rester af den gamle bymur.
Og det tidligere spedalskheds hospital .hvor der nu er kirke.
Jeg er nu tæt på Norwich hvor jeg bliver et par dage for at gå tur i marsken.













Hej far
Så har vi fået pc´en til, at virke igen, efter den blev badet i sodavand. Troede godt nok ikke, vi ville få gang i den igen. Ja så, er ferien også slut for mig, lidt hårdt at komme i gang igen, efter 4 uger, med afslapning.
På lørdag skal vi en tur til Hadsten, der er kræmmermarket deroppe, så det skal vi lige op og kigge på, god være, det kun bliver mig og Anna,der tager der ned, men nu må vi ser, hvad alle drengene siger til det.
Lidt ol til dig også. Håndbold herrerne røg ud i går til Sverige, men vandt bronce i 49ér. Så vi er på 9 medjaler nu. Og fodbold ved, du følger med, Agf slog Brøndby fed søndag.
Men ellers godt, at høre fra dig, vil glæde mig til, at følge dig på din tur rundt i England, lidt misundligt, har en ide om, der er en masse hyggeligt gamle landsbyer, og pubber, som man gerne vil opleve.
Pas så på der ude i trafikken.
Skulle hilse
Knus Sanne