Den sande, den gode og den helt ude i hampen historie

Dagens program var at besøge 3 katolske helligdomme, der hver for sig havde en historie tilknyttet. Den sande, den gode og den helt ude hampen historie.

Jeg startede med den helt ude i hampen, i den lille by Fatima, opkaldt efter Muhammeds datter. Her gik 3 børn d. 13 maj 1917 og vogtede får. Kl. 12 viste der sig over en egebusk en blændende smuk kvinde med en rosenkrans, hun bad børnene bede flittigt for fred i verden. De skrækslagne børn løb hjem, forældrene trak sig i håret og præsten blev sur. Den 13 juni mødte 50 voksne op for at tjekke børnenes nye stævnemøde, men kun pigen Lucinda kunne tale med hende. Den 13 juli dukkede 2000 mennesker op og børnene oplevede de skrækkeligste syner og fik et hemmeligt budskab, men de voksne var blinde og døve. 13 August blev børnene spærret inde og 15-20.000 mennesker måtte gå skuffet hjem. 13 september bragede en brændende ildkugle hen over himlen og 13 oktober så 50.000 mennesker solen danse på en gråvejrsdag. Men kun børnene mødte vor frue, Marias rene hjerte.
Den 13 juli var 2 budskaber blevet åbenbaret for Lucinda: Et dyk ned i dæmonernes helvede Og Gud ville frelse verden, hvis russerne ville blive indviet til Marias hellige hjerte. Derfor beder pilgrimmene på pladsen om Rusland omvendelse.
Lucinda som levede indtil 2005, nedskrev en tredje hemmelig åbenbaring: En gl. pave ville blive skudt, og d. 13 maj 1987 blev pave Johannes Paul skudt, men overlevede, og en af kuglerne blev indsat i Marias krone i Fatima.
Paven var meget begejstret for Fatima og Portugals diktator udnyttede det til sin egen fordel.
I dag er Fatima Europas næststørste valfartssted, efter Lourdes, og den 12 0g 13 i hver måned fra maj til oktober kommer folk i tusindvis. Den 13 maj 1957 kom 1.000.000 og faldt på knæ og ved 50 års jubilæet 13 maj 1967 var der 2.000.000

Det første man ser er denne bygning der rummer denne gigantiske sal.

Selve pladsen er dobbelt så stor som Peterspladsen i Rom, og i den anden ende ligger kirken. Og kom ikke og sig at den katolske kirke ikke er med på noderne, i søjlegangen til højre er der opsat en gigantisk fladskærm, der viser hele pladsen.

Men det det drejer sig om er det her. Ved 1 tallet starter en flisegang, damen her er ved starten, men hun er færdig og kommet tilbage. Folk falder på knæ og går på knæene, de fleste med knæbeskyttere, men nogle uden, de ca 250 m ned til kapellet, ved 2 tallet, hvor selve miraklet fandt sted i sin tid. Nogen stopper her men de fleste fortsætter rundt om kapellet, til 3 tallet, og bag om til indgangen ved, 4 tallet. Nogle tager en tur hele vejen rundt, til 5 tallet og helt om til indgangen, 4 tallet, igen, hvor de så kravler ind i kapellet og hen foran alteret, ved 6 tallet, hvor man kan se hovedet af nogle.

Hvordan og hvornår de stopper ved jeg ikke, men damen ved 1 tallet er åbenbart kravlet hele vejen tilbage igen. Jeg så en med et barn på skulderne og efter sigende maver nogen sig frem som en orm.

På dette billede ses en anden kø, der starter ved 1 hvor der er en butik der sælger vokslys, køen går næsten helt frem til flisegangen, 2, drejer ned til kapellet, 3, og svinger tilbage mod huset ved 4 tallet.
Bemærk manden nederst til venstre, det er ikke en stok, men et vokslys han går med. Køen går forbi et langt åbent ildsted 15-20 m. langt, hvor der er røg og store flammer, for her fyrer de så deres nys indkøbte vokslys af i det store bål.

Hvis det ikke er helt ude i hampen så ved jeg ikke hvad der er.

Den sande historie fandt jeg i Batalha hvor Slagets kloster ligger. Det er ham her det drejer sig om, Nuno Alvares Peirera. I 1383 var han leder af Joao I’s hær i slaget ved Aljubarora. Portugiserne gjorde oprør mod spanierne, og den portugisiske hær på 6.000 mand var opstillet på en landtange, hvor spaniernes 30.000 mand ikke kunne komme til, og portugiserne vandt en mirakuløs sejr.

 Jaoa I lod klosteret opføre som tak til jomfru Maria, og ligger selv i sarkofag i et kapel med sin engelske dronning og sine børn.

Hans ældste søn, kong Duarto, ville dog også havde et storslået minde og lave en ottekantet pragtbygning i tilslutning til kirken. Efter år døde han dog af pest, arbejdet fortsatte dog.

Kong Manuel I lave en storslået portal, men så stoppede det, og der kom aldrig tag på.
Så nu hviler Joao I med sin familie i sit flotte kapel, t.v., med tag på mens Duarto må hvile under åben himmel t.h.

 

Den gode, og gyselige historie, kommer her, og den er ikke for børn. Klosteret i Alcaboa, med kirken i midten, rummer en skrækkelig historie.
Ines de Catro, fra Galicien, var hofdame for den spanske prinsesse, Constanca, der blev gift med den portugisiske tronfølger, Pedro, i 1340. Pedro forelskede sig dog i Ines og da Constanca døde i 1349, giftede han sig med Ines, og de fik 3 børn.

Kong Alfonso IV,Pedros far, brød sig ikke om Ines familie og mente hendes brødre havde for stor indflydelse, så i 1355 lod han Ines myrde. Nu blev Pedro sur og gik i krig med sin far og blev selv konge 1357. Og nu begynder det uhyggelige. Pedro log Ines hente op af sin grav og satte hende på tronen ved siden af sig, og tvang Portugals adel til at kysse hendes rådnende hånd og hylde hende som dronning.

Nu ligger de i sarkofag i hver sit sideskib i klosterkirken her i Alcaboa,. Hans kiste hvile på løver, mens hendes hviler på hunde hvis hoveder er nøjagtige kopier af hendes morderes hoveder.

Det kalder jeg en godnat historie