Støvlesnuden og bolden

Vi starter lige dagens indlæg med lidt forbruger service. Jeg har skrevet det før, men min lille storesøster skrev, at hun helt tilfældigt havde fundet ud af at gøre billederne større.
Altså hvis i finder et billede spændende, så klik på det, så får i det forstørret op til at fylde måske hele skærmen. I kommer til bage ved at bruge returpilen i venstre hjørne. Afhængig af browseren ( internet programmet ) kan i gøre det endnu større ved at klikke en gang til, og i må så flytte det rundt med de lodrette og vandrette scrollbar’s ( firkanterne til højre og nederst der kan flyttes med musen ) for at se det hele.
Le Castella var ikke særlig spændende så jeg kørte videre allerede næste morgen, mandag. Først skulle jeg dog lige have repareret min kæde, der sprang i søndags oppe i Matera. Jeg fik en lille tynd bolt af lejrchefen og med det, min papegøje tang, min svensknøgle og et stykke snor fik jeg fjernet det dårlige led og samlet kæden.
Ned rundt langs sålen lignede det meget søndagens tur, dog var der færre klipper og længere strande. Men der var færre badebyer jeg var for alvor kommet til det fattige syd Italien. Og de her huse var der rigtig mange af. De var påbegyndt lige inden finanskrisen og så var pengene pludselig væk.

Her er mit bud på det italienske fastlands sydligste punkt, ved den lille badeby Palizzi Marina.

Da jeg kom til Villa San Giovanni, havnebyen til Sicilien, var der ingen campingpladser, jeg havde opfattet oplysningerne på nettet forkert, så jeg måtte leje et værelse på hotel El Dollaro, hvor jeg fik denne flotte baggårdsudsigt.

Tirsdag morgen tidlig, kl. 8:20, tog jeg så færgen til Sicilien, Messina strædet er et travlt sted, her er ikke mindre end 4 færger i samme billede med Messina i baggrunden.

Som jeg plejer valgte jeg motorvejen fra, så i stedet for en god time fik jeg over 3 timer på den gamle kystvej. Vejen var egentlig OK, det var de mange gamle byer hvor vejen var smal og trafikken kaotisk, der gjorde den stor forskel.

Øen er fyldt med folk, der fra deres biler, store og små, sælger alle mulig grøntsager. Nogen meloner, andre måske peber. Eller som ham her, der har del hele, og som ikke er bleg for at parkere i 2 position og slå sin butik op. Det fremmer ikke ligefrem trafik afviklingen.

Lyspunkter var der dog også som denne lille bugt med palmer og badestrand.
Ved middagstid var jeg fremme ved camping i Etna i Nicolosi, tidsnok til at få vasket.

Men det er jo det her det drejer sig om. Dette her er mit officielle gået op af Etna diplom for gårsdagens tur. Det er nummereret så det kan sammenlignes med min GPS udskrift

Jeg havde ellers fundet en rute til min GPS. Den started efter 19 km kørsel frem til pkt 1, Nicolosi Nord i 1910 m højde. Her blev jeg klar over, at for at komme til krateret måtte jeg på en guided tur, så jeg hostede op med 560 kr. Først 2 km med svævebane op til punkt 2 i 2500 m højde, så i special busser 4 km op til punkt 3 i 2920 m højde. Derefter var det så til fods indtil vi var ved pkt 2 igen og tog svævebanen ned, det blev dog alligevel til en travetur på 9 km og 450 højdemeter.
Ved pkt 3, Torre del Filosofo,  som var grænsen for turer uden guide, var der en lavafront. Det var lava fra Cratere di Sud Est, se pilen. Dette krater var i udbrud fra januar til omkring april i år. Der var en lille butik i et træhus, så enten stoppede lavaen tilfældigvis her, eller også har man bygget et nyt.

Første del af turen fra pkt 3 til pkt 4 gik hen over et askelag fra dette udbrud, og som det kan ses, var der sne under asken. Det er sne fra i vinter, der, under det isolerende askelag, endnu ikke er smeltet.

Da vi kom til pkt 4, Bocca Nuova, var det desværre blevet tåget og der var kraftig røgudvikling fra krateret. Det hvide langs kraterkanter er røg, ikke tåge, så vi kunne ikke se ned i krateret.

Men vi kunne både se og lugte den svovlholdige røg, der sved i lungerne og fik os til at hoste. Røgen kom op af en masse huller af forskellige størrelse, og der var større og mindre områder helt gule af svovl.

Som det måske kan ses blæste der en halv pelikan oppe på toppen, og tåget var det, og bitterlig koldt. Vi var oppe i 3280 m højde, min personlige rekord på landjorden.

På vej tilbage til Torre del Filosof kom vi forbi en masse sten, små eller store som denne. Guiden kaldte dem bomber, det er stenklumper, der er blevet slynget op af krateret og faldet ned som bomber. Da var de omkring 1100 grader, der næsten gør dem nærmest plastiske

Her er krateret ved pkt 6, Nuovi Coni. Fra et lille krater på udvendig sider strømmede lavaen ud i et udbrud i 2002-2003. Der var så meget lava at det nåede helt ned til bygningerne ved Nicolosi Nord, og i forbifarten ødelagde det den øverste svævebanestation.

Vel nede fra Etna besluttede jeg så, at det var så Sicilien. Så camping Etna i Nicolosi, blev mit vendepunkt og samtidig det mest sydlige på min Italiens tur. I morges kørte jeg så i en halvcirkel vest om Etna og så mod nord til den lille by Milazzo, 50 km fra Messina, på nordkysten. I mit sidste billede af Etna, fra nordsiden, siger bjerget farvel med røg fra skorstenen.

Tilsidst et par spredte bemærkninger. Dette uhyggelige syn ses mange steder herovre, på rastepladser og på små pladser langs vejene, hvor man lige skal af med noget

Der må også være problemer med skiltemalingen. Her i Italien er der mange skilte som dette. Hvor ska’ vi hen do’ ?

Dette kan vi vel ikke kaldes et problem. En flok geder på vejen, er da bare hyggeligt. Senere var der også en flok køer.

På vej over de nordlige kystbjerge, løb jeg ind i nogle seriøse hårnålesving. Jeg kørte langs dalen, se pilen, og så begyndte hårnålene ellers. Her er jeg vel knap nok halvvejs oppe. Det er i øvrigt fra et af de øverste hårnåle at mit sidste Etna billede blev taget.

Min GPS var lidt rundt på gulvet i dag. Flere gange ville den lokke min ind på små grusveje. Som her oppe på bjerget, hvor den i sit lille hus siger “Drej til højre”.
Den ville have mig ind på denne vej, men jeg takkede dog nej. Det accepterede den og fandt en anden vej.
Senere var det igen, “Drej til højre”. Det var en lille asfalt vej, så jeg tænkte pyt. Det gør jeg ikke igen. Det var en meget stejl og meget smal vej, kun et spor, en genvej på et par km. Længere fremme kom jeg så til nogle huse i udkanten af en by, der var der et 90 graders højresving rundt om et hus, og med huse på den anden side også. Da tænkte jeg “Shit, her kommer du ikke rundt”, det er jo ikke ligefrem en VW boble, jeg kører i, men efter lidt bakken så lykkedes det.

Ved 1 tiden var jeg så fremme, og gik i gang med min forsømte blok, så den blev lidt lang.
I morgen tidlig, er det så med færgen tilbage til Italien.