Mandag tog jeg så et kæmpeskridt mod nord, over 300 km. Men det tog da også til hen på eftermiddagen.
Tirsdag gik jeg så løs på Firenze. Jeg boede jo lige over byen så jeg kunne gå derned. Katedralen er meget imponerende udefra med sine hvide og gråsorte sten og de mange figurer. Men som som sædvanlig umulig at få et ordentlig billede, da den ligger tæt omkranset af huse.
Det er så noget af et antiklimaks at komme ind og den godt nok store kirke, men næsten uden udsmykning og meget spartansk.
Også Ponte Vecchio, den gamle bro, er et flot syn.
Så lokkede Anna mig ind i Galleri Uffizi, et af verdens mest berømte museer, hvad angår malerier og statuer fra renæssancen. Det var næsten en bibelhistorie, mindst halvdelen af billederne havde bibelske motiver. Der måtte jo selvfølgelig ikke fotograferes, men det her kunne jeg, som slagtersøn, ikke stå for. Det er Judith der slagter den assyriske general Holofernes, som vi slagtede svin i Grønnemose.
Jeg kan jo ikke påstå at det ikke var pengene værd, for som pensionist var det gratis ( normal pris 11 Euro )
Og så er Italiens byer scooter land så det vil noget, se bare denne gade.
Og midt i det hele rendte jeg så ind i Søsters ældste søn, Lille Ole, han har taget orlov fra sit skolejob for at lege turist guide. Han kom med et hold fra Nilles rejser. Senere da han havde pause fik vi en lang snak og en øl på Nilles regning.
Jeg kom forbi hende her 2 gange med 4 timers mellemrum, så det er det meste af en dags arbejde at lave sådan et gademaleri.
Og så ved 7 tiden efter 22 km, ja hvem skulle tro lidt byvandring kunne løbe op i det, var det tid til solnedgang over Firenze.
Onsdag blev til gengæld en kort tur kun til Bologna, så ved middagstid var jeg fremme. Og efter tøjvask kunne jeg lige nå en hurtig tur til Byen. Jeg startede i det gamle Teatro Anatomico, Bologna universitetets anatomi auditorium fra 1648. Det var ikke velset i pavestaten at dissekere mennesker, men her gjorde de det altså alligevel. Salen er helt i træ og de to figurer der flankerer talerstolen er skulpturer af mennesker hvor skindet er fjernet.
Katedralen var under renovation, og derfor dækket af, men derfor skulle turisterne jo ikke snydes for at se kirkens facade i naturtro størrelse.
Det 97 m. høje tårn til højre er fra 1119. Tårnet hedder Torre degli Asinelli fordi det er bygget af den fornemme Asinelli familie. Det 43 høje tårn hedder Torre degli Garisendi.
Asinelli, Garisendi og flere andre konkurede, som en slags statussymbol, ved at bygge høje tårne. I middelalderen var der ikke mindre end 180 tårne. Desværre for Garisendi var deres fundament for dårligt og tårnet knækkede. Det hælder i dag med mere end 3 m.
Desværre er det næsten umulig at vise da kameraet giver skæve vinkler.
I morges stod det så på travetur. En 14 km tur i et flot og jævnt bakket terræn, men hernede betyder det alligevel næsten 500 højdemeter. Det var i et område undermineret af huller og grotter. Denne grotte, Grotta della Spipola, der desværre var låst, er 50 m dyb, næsten 4 km lang og del af et 10 km langt grotte kompleks.
Der var advarsler overalt om ikke at gå uden for stien, da terrænet var ustabilt, tror jeg nok der stod på de italienske skilt. Dette er et af hullerne ned til grotten.
Man må vel sige at dette er et hus med udsigt.
Og da jeg var højest oppe, kunne jeg se helt til Århus. Her er et billede af Prismet.
Jeg havde cyklet 12 km gennem Bologna’s forstæder ud til startstedet. Da jeg skulle hjem igen forsøgte min vandre GPS, der også bruges som cykel GPS, at lokke mig op på en motorvej. Af grunde, der ikke lige er til at forklare her, havde jeg så problemer med at få GPS’en til at finde en vej hjem. Det lykkedes dog til sidst, men hjem turen blev dobbelt så lang som udturen.
Hej Ole så er din fantastiske Italien ferie hvor du har været øst vest og nor syd Snart slut og du er på vej hjemad. Håber i når at mødes Klaus og dig så må du hilse han Jeg skal nok støve af på dit værelse. Men jeg er ikke hjemme vi tager på højskole igen i Nørre Nissum fra den 9 10 til den 22 10 men du er meget velkommen til at bo her. Så kan det jo være du kan besøge din lille søster ved nogle måltider eller du kan komme noget senere Så kan du jo være med til min fødselsdag. Mit køkken er tæt på at være færdig Men nu vil jeg ønske dig en rigtig god tur hjem. Der er nok mange der længes efter dig På gensyn KH Søster.
Den 19/09/2013 kl. 18.39 skrev Abuole’s Blog :
> >
Hej Jamen vi mødes da helt sikkert. I Morgen køre jeg op over Grossglockner og ned til Klaus.Så får vi en aften ud af det og jeg overnatter, inden turen går hjemad på onsdag.Jeg skal nok hilse.Det med turen til Odense det d´finder vi ud af, jeg ved ikke hvornår det bliver.MkhOleP.S. Hils Jørgen og god tur på højskolen
> Date: Mon, 23 Sep 2013 18:37:03 +0000 > To: AbuOle@hotmail.com >
Hvor sjovt at Nille havde lavet en tur for at Ole kunne mødes med dig, snart skal du vel møde Klaus også, ganske vist planlagt.
I Firenze så du da ikke den gris som alle ufrugtbare kvinder skal besøge??? Atså den stod ikke i en kirke:-))nå men vi ses engang i oktober..kh Hanne
Hej Ja, jeg rammer Neukirchen på et eller tidspunkt tirsdag d. 24, og så er jeg nok hjemme den 26 vil jeg tro. Jeg så den gris men vidste ikke hvorfor alle kvinderne stod og tog den på snuden. Den var helt blank.MkhOle
> Date: Sat, 21 Sep 2013 05:40:35 +0000 > To: AbuOle@hotmail.com >
Hej Far
Aarhus er altid lige i nærheden :0) Godt spottet af dig.
Firenze virker til og være en flot og spændende by – virkelig cool gademaleri og smuk kirke – tager du til Milano vil det være muligt og få en flot billede af den smukke kirke – den er nemlig ikke lukket inde af andre huse.
Verden er jo bare lille – når du tilfældigt render på Ole – det var som da jeg rendte på en kollega i en outlet center uden for New York.
Dine ben får i den grad kilometer i sig – du virker utrættelig – men snart er du jo hjemme så kan du jo ligge benene op en tid – men det er nok utænkeligt det sker ;0)
Det var da ærgeligt grotten var lukket, det ville sikkert være spændende og havde besøgt den.
Pas på dig selv den sidste tid.
Knus Louise