Firenze og Bologna

Mandag tog jeg så et kæmpeskridt mod nord, over 300 km. Men det tog da også til hen på eftermiddagen.

Tirsdag gik jeg så løs på Firenze. Jeg boede jo lige over byen så jeg kunne gå derned. Katedralen er meget imponerende udefra med sine hvide og gråsorte sten og de mange figurer. Men som som sædvanlig umulig at få et ordentlig billede, da den ligger tæt omkranset af huse.

Det er så noget af et antiklimaks at komme ind og den godt nok store kirke, men næsten uden udsmykning og meget spartansk.

Også Ponte Vecchio, den gamle bro, er et flot syn.

Så lokkede Anna mig ind i Galleri Uffizi, et af verdens mest berømte museer, hvad angår malerier og statuer fra renæssancen. Det var næsten en bibelhistorie, mindst halvdelen af billederne havde bibelske motiver. Der måtte jo selvfølgelig ikke fotograferes, men det her kunne jeg, som slagtersøn, ikke stå for. Det er Judith der slagter den assyriske general Holofernes, som vi slagtede svin i Grønnemose.
Jeg kan jo ikke påstå at det ikke var pengene værd, for som pensionist var det gratis ( normal pris 11 Euro )

Og så er Italiens byer scooter land så det vil noget, se bare denne gade.

Og midt i det hele rendte jeg så ind i Søsters ældste søn, Lille Ole, han har taget orlov fra sit skolejob for at lege turist guide. Han kom med et hold fra Nilles rejser. Senere da han havde pause fik vi en lang snak og en øl på Nilles regning.

Jeg kom forbi hende her 2 gange med 4 timers mellemrum, så det er det meste af en dags arbejde at lave sådan et gademaleri.

Og så ved 7 tiden efter 22 km, ja hvem skulle tro lidt byvandring kunne løbe op i det, var det tid til solnedgang over Firenze.

Onsdag blev til gengæld en kort tur kun til Bologna, så ved middagstid var jeg fremme. Og efter tøjvask kunne jeg lige nå en hurtig tur til Byen. Jeg startede i det gamle Teatro Anatomico, Bologna universitetets anatomi auditorium fra 1648. Det var ikke velset i pavestaten at dissekere mennesker, men her gjorde de det altså alligevel. Salen er helt i træ og de to figurer der flankerer talerstolen er skulpturer af mennesker hvor skindet er fjernet.

Katedralen var under renovation, og derfor dækket af, men derfor skulle turisterne jo ikke snydes for at se kirkens facade i naturtro størrelse.

Det 97 m. høje tårn til højre er fra 1119. Tårnet hedder Torre degli Asinelli fordi det er bygget af den fornemme Asinelli familie. Det 43 høje tårn hedder Torre degli Garisendi.

Asinelli, Garisendi og flere andre konkurede, som en slags statussymbol, ved at bygge høje tårne. I middelalderen var der ikke mindre end 180 tårne. Desværre for Garisendi var deres fundament for dårligt og tårnet knækkede. Det hælder i dag med mere end 3 m.
Desværre er det næsten umulig at vise da kameraet giver skæve vinkler.

I morges stod det så på travetur. En 14 km tur i et flot og jævnt bakket terræn, men hernede betyder det alligevel næsten 500 højdemeter. Det var i et område undermineret af huller og grotter. Denne grotte,  Grotta della Spipola, der desværre var låst, er 50 m dyb, næsten 4 km lang og del af et 10 km langt grotte kompleks.

Der var advarsler overalt om ikke at gå uden for stien, da terrænet var ustabilt, tror jeg nok der stod på de italienske skilt. Dette er et af hullerne ned til grotten.

Man må vel sige at dette er et hus med udsigt.
Og da jeg var højest oppe, kunne jeg se helt til Århus. Her er et billede af Prismet.

Jeg havde cyklet 12 km gennem Bologna’s forstæder ud til startstedet. Da jeg skulle hjem igen forsøgte min vandre GPS, der også bruges som cykel GPS, at lokke mig op på en motorvej. Af grunde, der ikke lige er til at forklare her, havde jeg så problemer med at få GPS’en til at finde en vej hjem. Det lykkedes dog til sidst, men hjem turen blev dobbelt så lang som udturen.