Gibraltar og Malaga

Så peger slangen mod nord, men det venter vi med, jeg holder i Ardales og skal ud at gå på Camino del Rey, men har først tid kl. 16:15, så jeg benytter ventetiden til at blogge lidt. Kan ikke sende før i aften, for jeg har ingen net, og vi venter lidt med caminoen.

Mandag morgen satte jeg kursen mod Gibraltar. Jeg parkerede i Spanien og cyklede så ind i Storbritannien, og som i ser fik jeg cyklet den godt grundigt rundt, 25 km blev det til, og de har nogle seriøse bakker på den lille knold, 450 højdemeter blev det til.
Jeg har tegnet 2 ting ind på kortet, det første er lufthavnen hvor start og landingsbane krydser den eneste vej ind i kolonien. Det andet er min gåtur op til aberne, men det kommer senere.

På Europa point, halvøens sydspids, vajer Union Jack stadig over kanonen som symbol på Storbritanniens herredømme. Selvom flaget godt nok er lidt laset, og kolonien er da også i modvind med brexit. I Baggrunden ses et lidt diset nord Afrika

Dette lille potpourri starter med en lille gåde, kig på øverste venstre og sig hvad der springer i øjnene, svaret kommer sidst i indlægget. Ved siden af har vi fyret og den sydligste spids. Og så fandt jeg denne mindeplade oppe på bjerget, tænk her har Elizabeth og Philip stået. Jeg skulle styrke mig med en kop kaffe og bad om en medium, og fik en giga kop, og kagen vil jeg ingen spydigheder ha’ om.
Jeg havde været hel øen rundt, men ikke på toppen, da jeg kom i tanke om aberne, og så gik det først for alvor opad. Jeg kom til en laang trappe, der går helt nede fra af og op, så jeg parkerede cyklen ca ved midten og gik op, det var så lige 150 m direkte opad. Men da var de så aberne, men jeg ved ikke hvem der har mest glæde af hvem, turisterne eller aberne, og det er også lidt svært at se forskel.
Det siges at så længe der er aber på Gibraltar vil den være britisk, så da bestanden på et tidspunkt var lidt truet, importerede Churchill for en sikkerheds skyld nogle flere.

Helt på toppen kom jeg vist ikke, men det var ikke meget galt.

Jeg overnattede i Estepona, for jeg havde en plan, og her kan ikke golf interesserede springe lidt over. Costa del sol har også et andet navn, Costa del Golf. Så jeg var nødt til at prøve. På min GPS udvalgte jeg, blandt de mange, 5 baner på vejen til Torremolinos, og dem ville jeg tage på stribe, til jeg fandt en der ville tage mig, og sandelig den første, La Resina Golf y Country Club sagde ja.
Det var en svær bane, og jeg skal gøre det kort. I øverste række ses hul 5 henholdsvis fra tee sted og green, det buskads klarede jeg ikke. Det næste er hul 6 også lidt langt og svært, og så slutter vi med hul 9 lige ned til klubhuset. Jeg TROR jeg scorede en 5-10 point på de 9 huller.

Så kørte jeg til Torremolinos, tæt på Malaga, og næste dag tog jeg bussen ind til byen. Og hvordan kan man starte bedre end med varme churros, der skal dyppes i den tykke varme chokolade sovs.

Katedralen, fra 1500 tallet, er lidt speciel, man fik nemlig aldrig bygget østtårnet færdig. Nu ligger det jo sådan at kirker er ikke til at fotografer her sydpå, man kan ikke komme på afstand, så jeg har sat 2 billeder sammen for at vise det.
Inde i kirken stod en 3-4 mand og pudsede på denne sølvbærestol. Der er 5 bærestænger så der kan være hundrede mand, og det er nok nødvendigt for hele herligheden vejer 1,3 tons. Og madonnaen, nederst højre, sidder normalt oppe over alteret, men når der er optog bliver hun flyttet over i bære stolen.

Kirkerummet er svært at fotografer men her ses det med 2 orgler.

Fra en anden vinkel, på vest siden, fik jeg næsten hele kirken.

Jeg var selvfølgelig oppe af de næsten 200 trin til kirkens tag og der kunne man se Alcazaba nederst og Castillo de Gilbrafaro på toppen.

Mauernes Alcazaba, 1000 tallet, var en labyrint af gange, haver og patioer. Dette er patio Alberca

Patio Surtidures

Vand var meget vigtig i de tider. Og hele vejen ned fra den øverste til den nederste port var der midt i vejen en lille rende, hvor vandet rislede lifligt

Så gik det op ad bakken mod Gilbrafaro, fra 1300 tallet, op langs fæstningsmuren. Det var en virkelig flot og velholdt fæstning og jeg har indsat nogle billeder fra turen rundt på toppen af muren.

Jeg ved ikke afstanden mellem Alcazaba og Gilbrafaro, men måske 500 m, og som ses her gik der en dobbelt fæstningsmur hele vejen.
En anden ting der kan ses er katedralen med det ene tårn, og kigger man på den, kan man godt forstå at de lokale kalder den Den enarmede.

Da jeg kom ned til bussen, holdt der en, dørene var godt nok lukket, men jeg bankede på døren, chaufføren rystede på hovedet og kørte. Når tiden er inde så kører man sagde en kollega. Så mens jeg ventede på næste bus faldt jeg over denne automat, man skal i hvert fald ikke stjæle slikket

Og så lige svaret på gåden. Stor Brittanien har overgivet sig, her kører man i højre side