Puglia

Fredag blev en rigtig slapper dag. Lidt shopping af diverse madvarer, badetur og en enkelt drink på stranden.

Lørdag stod jeg tidlig op, jeg sku’ på en 30 km cykeltur og startede ved 7, inden det blev for varmt, og så skulle jeg hjem og nå lidt tøjvask, der også skulle tørre.

Det var ikke en decideret bjergtur, men lige ved start og slut, pkt. 1 og 4, var der en rigtig ondskabsfuld knold jeg skulle over, så jeg måtte af og trække. Da jeg kom til pkt. 2, syntes jeg det så lidt for mountainbiket ud, så i stedet for den lysblå rute fulgte jeg vejen til højre. Derfor måtte jeg til venstre for at komme på ruten igen ved pkt 3. Op til 3 var der så igen en modbydelig trække opad bakke. Det endte så med 39 km og 850 højdemeter.

Jeg skulle ind i Foresta Umbra, den skyggefulde skov, der består mest af bøg og birk. Det er det eneste område med Puglia provinsens oprindelig bevoksning, der er tilbage. På det lange lodrette stykke og frem til pkt 2 fulgte jeg en gammel vej, hvor asfalten mange steder næsten var væk.

Jeg kom så ikke rigtig ind i den skyggefulde skov, men kørte mest langs den. Den ses på bakkerne i baggrunden.

Ved toppen at 1/4 bakken havde jeg denne flotte udsigt over Vieste, med det gammle kastel på toppen. Man kan dog ikke besøge kastellet, for det er militært område.

Sidst på eftermiddagen, da tøjet var tørt, på trods af en tordenbyge, stod det så på sightseeing med efterfølgende middag. Byens kirke ligger klemt inde mellem byens huse i de smalle og stejle gader, så den er ikke til at fotofgrafere ordentlig.

Men den havde et imponerende loftsmaleri.

Tæt ved kirken lå “Den bitre sten”, Chianca Amare, som fik sit navn, da tyrkerne i 1500 tallet erobrede byen og halshuggede tusinder af indbyggerne.

Hen langs den gamle havnefront lå en del restauranter, og ved pilen, fik jeg en drink. Senere en grillet fisk, et meget lækkert måltid, et af de bedste. Jeg sluttede af med kaffe og tiramisu. Det er sjældent jeg flotter mig så meget.

I morges skulle jeg så videre mod syd, og lagde vejen op gennem den skyggefulde skov. Sådan så vejen ud 20-25 km, det er virkelig en stor, ca. 110 km2, og skyggefuld skov.

Selvom det gik op og ned og meget kurvet, var det ikke bjergkørsel. Men det blev det, da jeg kom til Monte Sant Angelo, der lå højt på en klippetop. En mærkelig opkørsel, 2 hårnålesving og 3 kilometerlange lige stykker. Da jeg skulle ned var der en uendelighed af hårnålesving.

I følge legenden viste Skt. Mikael sig i 490 for en biskop i grotte på toppen af Monte Gargano, som bjerget hedder. Siden har pilgrimmene valfartet hertil og korsridderne besøgte stedet på vej til det hellige land. Indgangen til grotten ser nu sådan ud med 2 store messingdøre. Lige inden for døren måtte jeg leje et slå om skørt, mine shorts var for korte.Så bevæger man ned af trapperne til grotten, som det hele drejer sig om. Man vogtede over folk som høge, for at de ikke skulle fotografer, så derfor kun et dårligt fotografi. Tilmed var der messe og altergang, så jeg måtte vente. Jeg skulle om bag ved alteret ved pilen. Der omme er der et vindue ind til et lille mørk hul, der står en lille skt. Mikael og vogter over et fodaftryk han satte i klippen dengang. Jeg kunne nu ikke se noget fodaftryk.

Dagens sidste stop var Monte Castello. Det ottekantede slot er bygget omkring 1230 af Frederik den 2. af Italien. Slottet ligger flot på toppen af en bakke midt i ingenting. Alt er ottekantet, Borgen og den indre gård er ottekantet, og i hvert af de 8 hjørner er der et ottekantet tårn.

Slottet har haft en omtumlet tilværelse: Slot, røverborg, hyrdeskjul, fængsel m.m. indtil det meget forfaldent, og næsten tømt indvendig blev købt af staten i 1876. I næsten 100 år restaurerede man på det og det står i dag som et rigtig flot slot, der da også er på UNESCO’s verdensarvs liste.

Her er et af de flotteste rum på 1 sal, alle rummene er rombe formede. De har enten, som her, en kamin eller et vindue ud til den indre gård. Bemærk søjlerne i marmor af mange forskellige farver

Ved aftenstid kom jeg frem til Alberobello, til en næsten tom plads. Måske fordi italienernes ferie slutter i dag eller også er jeg nu kommet ud i det ikke turistede hjørne Italien.