Min forudsigelse holdt ikke helt stik, jeg er stadig i Spanien, dog kun35 km fra den Franske grænse, så i morgen er det slut med Spanien.
Men lige tilbage til Salamancha. Salamanca har været vigtig for både romere, Hanibal, mauere og de kristne. Plaza Mayor, som ses her, regnes af mange for at være den smukkeste i Spanien.
Det er og var en vigtig universitetsby, universitet blev grundlagt i 1218, og på et tidspunkt erklærede pave Alexander IV, at det var blandt verdens 4 vigtigste universiteter. Det har dog siden ført en omflakkende tilværelse. I den gamle universitetsbygning ses de gamle auditorier. Dette er lidt specielt, for her forelæste den hebræiske Fray Louis de Leon. Han blev fængslet af inkvisitionen og var fængslet i 5 år. Da han blev løsladt startede han sin første forelæsning med at sige: ”Som vi kom frem til i går ….”
I det gamle historiske bibliotek er der 40.000 sjældne bøger plus værdifulde manuskripter ( så ud til de var der og ikke bare snyde kassetter )
Der hang også nogle skægge gamle kort som dette over Nordeuropa og arktis. Sydeuropa var der rimelig styr på, men Skandinavien og nordpå er lidt volapyk
Katedralen heder Catedral nueva, den nye til venstre, blev påbegyndt i 1513 da Salamanca fik vokseværk. Catedral vieja, den gamle til højre, læner sig op af den nye. Den nye er tydeligvis imponerende og storslået, men ifølge min guidebog er den gamle med de byzantinske fresker langt den fineste.
Som det tydelig fremgår er katedralerne klinet ned i byen og kan ikke fotograferes ordentlig
Til ære for mig spillede de på det imponerende orgel.
Katedralen i Burgos derimod ligger helt åbent ud til Plaza santa Maria, og er som den eneste katedral i Spanien på UNESCO’s verdensarvsliste, og helt klar til fotografering.
Også her er der et helt raritets kabinet. Først har vi Capilla Santa Ana med den storslåede alteropsats, dernæst den Gyldne trappe, og den pudsige Papamoscas et ur med marionetter. Det er gemt af vejen højt oppe under loftet, og når der slås timeslag bevæger figurerne sig. De er dog så højt oppe at jeg ikke kunne se de bevægede sig, før jeg kiggede på min lille film, hvor jeg havde zoomet. Og sidst men ikke mindst den imposante altertavle.
Det mest bisarre var dog det lille kapel hvor der hang en Jesus figur i menneske størrelse lavet af dyreskind og menneske hår.
Hvis i husker det nævnte jeg i forrige indlæg de stor bøger og læsepulten, her var der en af bøgerne udstillet på en læsepult.
Byens stolthed er Rodrigo Diaz de Vivar, bedre kendt som El Cid, der førte sin egen kamp mod mauerne og befriede Valencia i 1094. Her ses han på sin hest. Skrinet er det som han fyldte med sand, for at snyde de jødiske pengeudlånere ( Han skulle efter sigende have betalt dem tilbage med renter ) ham og hans kone ligger begravet lige midt i katedralen.
Højt over byen ligger kastellet, eller det er tilbage.
Jeg var på en guidet tur i undergrunden, der er gennemboret af tunneller. Historien er at en fyrste døde og både hans datter og søsteren ville have magten. Den ene var i Castello, den anden holdt folket med. Folket gravede tunneller op gennem bjerget, forsvarerne gravede tunneller nedad for at finde angriberne. De fleste kampe forgik således under jorden.
Napoleons soldater minerede gangene, der var fyldt med fælder, men endte selv med at gå op i røg i en stor eksplosion der ødelagde både gange og Castello.
Her ses en tunnel plan, indgangen, en af tunnellerne og kernen i det hele nemlig brønden, 62 m dyb, er den en af de dybeste brønde i historisk tid. Ved siden af brønden var en spindeltrappe hele vejen ned, vi gik på 10 m af den. Den ene halvdel gik venstre om, den anden højre om, for at folk ikke skulle blive svimmel
Til ære for Anna og Louise lige lidt nostalgi. I Salamanca fandt jeg disse symboler på gaden, og i Burgos traf jeg en flok pilgrimme og så denne trætte pilgrim på Plaza santa Maria. Konen der rister kastanjer er lidt fyld men meget sød.
Efter Burgos kørte jeg mod den lille by Acedo, men kort før mål blev jeg stoppet af politiet. Vuelta de Espana kom forbi, så jeg købte mig en øl og en lille flæskesvær ( her er over halvdelen spist ), satte mig til rette og ventede. Men kort efter blev afspærringen ophævet, og Vueltaen gik min næse forbi.
Dagen i dagen blev indledt med en tur i bjergene, eller noget der lignede. Kort efter start mødte jeg disse kulsviere. Det var store miler, så de skulle brænde i en uge.
Turen op var på en dårlig sti, men meget stejl, og der var ikke megen udsigt, på grund af skov. Jeg kom desværre ikke helt til tops, men tæt på, som det ses, og så var det lidt diset deroppe. Der var dog udsigt over til en top på den anden side af dalen, som jeg måske skulle have valgt, og også ned i dalen til den lille by Acedo.
Her er så bjerget, det ser ikke ud af meget, men det blev dog til 549 højdemeter, det kunne mærkes i benene. Det nederste billede er campingpladsen, og i skal ikke snydes for et billede af æselet på pladsen, jeg holder ved den røde pil.
Det kan vist kaldes en fastligger, med party teltet bevokset med efeu.
Måske er det næste indslag først når jeg kommer hjem, om ca en uge, men vi får se hvad der sker.

Hej far
Ja det bringer gode minder og lyst til at pakke rygsækken og smutte afsted 🙂 Men det kommer.
Spanien har været smuk at følge, håber du på resten af turen, får lige så skønne oplevelser.
Knus Louise