Sidste etape

Vi gjorde det.

I dag, fredag, nåede vi San Francisco og bilen er afleveret, ca. 9.000 km. har vi kørt og mangler nu bare et par dage her i San Francisco.

Men vi går lige tilbage til onsdag.

Vi startede dagen med at besøge Steinbeck museet og Steinbeck’s fødested. Han er jo født og opvokset i Salinas og han fødehjem er i dag restaurant, drevet af frivillig, og virker som et slags museum.

På det rigtige, meget flotte Steinbeck museum, så vi en virkelig interessant udstilling, delt op i afsnit, der fokuserer på hans romaner.

Hans bil Rosinante, en specialbygget camper, er udstillet. Den er opkaldt efter Cervante’s uheldige ridder Don Quichotte’s hest Rosinante, og han kørte hele USA rundt i en stor cirkel i den. På den midterste del af vores tur, fulgte vi i hans fodspor.

På vej ud af byen og tilbage til Stillehavet kørte vi gennem de uendelige grønsags marker, hvor et utal af arbejdere, nok mexcikanere, sled i solen for at høste broccoli, og tomater som det ses her.

Vi overnattede i feriebyen Santa Cruz, hvor vi ville have en badetur. Da vi stod og overvejede om vi ville give 10 $, 70 kr, for at holde på en offentlig strand, kom et par hen og sagde der var hvaler. Så vi skyndte os at køre hen til stedet som de henviste til, og der stod en masse folk og kiggede på en pukkelhval der gav opvisning.

Senere tog jeg en dukkert sammen med den.

Næste dag stod først på vingårde, men de 2 første vi forsøgte var rene fusere, der var ingenting.

Så fortsatte vi til Felton, hvor man har bevaret en af USA’s største overdækkede broer, et interessant syn.

Dagen højdepunkt skulle være Big Bassin Red Wood State park. Og det blev det da også. Vi gik en lang tur blandt disse store kæmpetræer, som hverken ild, vand, tørke eller termitter kan få bugt med. Mennesket var dog lige ved ar gøre det, men på privat initiativ blev parken reddet for ca. 100 år siden.

Billedet viser Father of the forrest/Skovens fader, som ved roden har en omkreds på 20 m og i brysthøjde en diameter på 5 m, det er 75 m. højt og menes at være ca. 2000 år gammelt.

Træerne har overlevet mange brande, og et af dem, Skorstenen, havde hul i siden og så kunne man gå ind og se hele vejen op gennem træet, da kærnen var brændt væk.

Andre træer i bunden af skoven får ingen lys og gør de særeste krumspring i kampen for lyset. De her 2 træer gror næsten vandret for at få toppen ud over en lille flod hvor der skinner lidt lys ned.

Så satte vi kursen mod Santa Clara, med nye planer om at besøge en vingård undervejs. Vor GPS havde en del bud. Den første missede vi fordi der var vejarbejde lige ved opkørslen. Den næste var der slet ikke, men da vi skulle tilbage til hoved vejen, var den spærret med en lukket låge. Heldigvis kom der lige netop en dame, der skulle ind, så vi smuttede ud.

Tredje gang er lykkens gang, troede vi, vingården var der, men var lukket på grund af en koncert. Den fjerde kunne vi ikke finde og kørte så til vores motel i Santa Clara.

Ved middagstid i dag var vi så i San Franciscos internationale lufthavn, hvor bilen skulle afleveres. En vedmodig afsked med en god trofast ven gennem 9.000 km, og det gik stærkt, bilerne væltede ind, så det var med at komme ud af vagten.

I eftermiddag har vi udforsket byens transport system og fundet de steder, vi har købt billet til de næste 2 dage.

En af stederne er den gamle fængsels ø Alcatraz.

Dette er så det sidste indlæg fra USA. På tirsdag er vi hjemme igen. Så hvis jeg får tid, bliver det lige til en lille rapport fra San Franciso, når jeg igen sidder og keder mig i Søften.