Mandag morgen startede et nostalgisk trip, jeg satte kursen mod den lille by Cecina. Det var der vi var på vores første udlandsferie i camplet’en, 1992 i Italien. Men først skulle jeg grueligt meget igennem, da jeg ikke ville betale for motorvejen, fik jeg hele vejen ned langs kysten, gennem alle de byer jeg havde set på min sejlads. Op og ned af bjergene langs kysten og tilsidst over dem. så det tog det meste af af dagen. Jeg havde planlagt at besøge Lucca, men det opgav jeg.
Så sidst på eftermiddagen kom jeg til campingpladsen Mareblu, som vi boede på i 92, men alt var optaget. Heldigvis var der en campingplads lige ved siden af. Der slog jeg lejr.
Tirsdag var der vask, alt hvad der var beskidt: sengetøj, underbukser, sokker, trøjer, bukser og gulvet i bilen blev vasket.
Pladsen var fyldt med fastliggere med både 1 og 2 vogne, overdækkede med store telte på stål stilladser. Der var fortelte af træ, og som her med en hæk der var så stor, at den dannede en indgangsportal.
Om eftermiddagen cyklede jeg så rundt, Mareblu kunne jeg kende, men alt andet var totalt forandret. 21 år er mange år.
Onsdag blev kursen så sat tværs over Italien, jeg var træt af vestkysten og dens myriader af turister ( som jeg selv er en af )
Undervejs var der mange små byer, der lå på små bjergtoppe, men denne her kan jeg ikke udelade, selvom jeg ikke fik den fra en smukkeste side og selv om en lastbil sneg ind i billedet.
Colle de Val D’Elsa: “Højen i dalen Elsa” tror jeg nok det betyder.
Omkring middagstid ankom jeg til middelalder byen Sienna. Havde der været mange turister før, var der endnu flere her, det var som en myretue. Især omkring Piazza di Campo, den halvmåne formede plads foran byens rådhus. Det var en stor inspiration for arkitekt Martin Nyrop ved bygningen af Københavns rådhus.
Pladsen er en af de smukkeste Piazza’er i Italien. I halvmånen foran rådhuset ligger de mange restauranter, hvor man, som her, kan få lov at spise på de små verandaer. Her fik jeg min frokost. Læg mærke til “trapperne” til venstre, de er bag ved alle restauranter og benyttes ved særlige lejligheder.
Se skyggen af rådhus tårnet, der er folk, mens resten af torvet stort set er tomt. Læg også mærke til at gaden er af lerjord !
Byens domkirke var meget karakteristisk med sine hvide sten og sorte striber.
Herren med den lille hestehale kom i sin mercedes i gaden ved domkirken fyldt med folk og siger “Imbecille”/”Idioter” da folk ikke flytter sig. Da nogen svarer igen, koger det italienske temperament over, og han farer ud af bilen. Men overmagten er for stor og hans kvindelige chaufør får ham kølet af.
Hen på eftermiddagen kom jeg til campingpladsen ved Lago Trasimeno. Om aftenen var der en frygtelig larm, jeg lige skulle tjekke op på. Det var en slags karnevalsoptog, med børn og voksne i alle mulige dragter, efterfulgt af diskotek til langt ud på natten.
I morges, torsdag, stod det så igen på en lille vandring. Jeg startede fra campingpladsen, 1, og cyklede de små 5 km og 150 m stigning op til rutens start, 2.
Så gik det op bjergskråningen til 3, hvor jeg gik forkert ( den lille firkant ). Da jeg kom på sporet igen tænkte jeg ruten er forkert, så jeg gik en lille km tilbage af den rigtige vej for at tjekke. skam dig Ole en klar fejl, jeg havde overset en sti til højre. På den igen. Ved punkt 4 holdt jeg frokost, og så gik det ned af igen . Alt i alt blev det så til 11,5 km med 470 højde meter.
Selv om der ikke var de store udfordringer, gode stier, blev den en flot tur. Bortset fra stykket mellem 3 og 4 havde jeg mere eller mindre denne udsigt hele vejen. Fra 3 til 4 gik jeg i en skov oppe på en højderyg.
Og denne frokostudsigt, punkt 4, er jo næsten hele turen værd. Campingpladsen ligger ude ved pilen.
Hjemme på campingpladsen løb jeg lige ind i et sammenskudsgilde blandt fastliggerne. Min nabo, til venstre i billedet, hentede mig og spurgte om jeg ville have et glas vin. Og så fik jeg både vin, mad, kage, dessertvin og kaffe, som gæst uden betaling. Rigtig hyggelige mennesker. Han talte engelsk, det gjorde en ung pige også, og hans egen dame fra Ecuador talt spansk, så snakken gik rimeligt.
Da jeg kom gennem Tuoro efter min travetur, så jeg i en bar ( jeg fik en øl ) en plakat: Roma Cartena kl 19 spisning, eller noget i den stil. Det er nok fodbold på storskærm tænkte jeg. Men det var en byfest, hvor man mindes 24 juni 217 før kristu, hvor Hanibal fra Karthago ledte romerne i en fælde netop her, og 15.000 romere døde.
Der var fællesspisning i gaderne, og jeg fik romersk menu: griseskank, hvide bønner, tomatsalat og til dessert et stykke melon. ( se bakken tv. i billede ) og dertil en hel flaske vin for en god hund.
Karthagenserne hyggede sig med vandpibe, damer og smartphones
Romerne måtte rydde af bordene.
Der var gang i den, et mylder af folk i gaderne og et orkester på byens torv.
Et par helt i gennem gode dage.
Hej Far
Hvor hyggeligt du fandt campingpladsen fra 1992 – det er ret godt gået. Vækker gode minder om en skøn tur og ild fluer :0)
Nyder og læse din blog og se alle de skønne billeder – de sidste par indlæg har været fyldt af dem.
Det er skønt og læse at du møder så åbne og imødekommende folk på din vej – så gratis mad og drikke kan blive serveret.
Du få vandret hvilket man jo misunder meget når man sidder på kontoret dagen lang og vejeret er en blanding af sommer og efterår – nok mest det sidste.
Rigtig god tur videre på dine eventyr – må de fortsat blive lige så oplevelsesrige.
Knus Louise