Vesuv og Napoli’s underverden

Dette indlæg skulle have været på nettet i går aftes, men jeg løb tør for data. I dag har jeg så været i byen og købe lidt mere. Nede i den gamle vulkan, hvor jeg boede kunne jeg ikke få net forbindelse, så jeg holder lige en pause på vej til Rom for at sende dette.

I går morges startede jeg så mit besøg i det gamle Pompei, byen der blev dækket af 3-6 meter vulkansk aske ved et udbrud på Vesuv i august år 79.
Pompei er et kæmpeområde og dette er byens centrale plads, Foro, og det er kun en lille brøkdel af byen. Tænk hvilket kæmpearbejde det har været at fjerne al den aske.

Men at det har været en travl by, er der ingen tvivl om. Jeg fik en kraftig byge og det fremhæver de spor, der slidt i mange af byens gader. Se også “fodgænger overgangen”, der må havde været meget skidt og lort på gaderne siden det var nødvendigt med trædesten.

Ikke alting er lige flot lavet, man tager det ikke så tungt, som denne afskærmning med farvede plaststrimler, i den ellers så flotte atrium gård.

En af de mere berømte detaljer er denne gulvmosaik med “Hunden bider”

Og et af de mere muntre er vægmalerierne i et af de gamle bordeller.

Om eftermiddagen tog jeg toget til havnebyen Herculanum, der blev dækket af en 3-400 grader varm mudderbølge. Her har man kun udgravet et mindre område, for, som det kan ses, så ligger den nye by praktisk talt oven på den gamle mudderdækkede by.

Vi, et par andre turister og jeg, blev enige om at dette måske var til de lune retter i en restaurant.

Også her var der flotte detaljer, som disse væg mosaikker.

I morges gik turen så op til den store skurk Vesuv. Vi kørte op i bus, den lyseblå streg, og fik så lov at gå det sidste stykke, den røde streg, cirka 2 km op og 2 ned, men dog med 200 højdemeter.

Det sidste udbrud fandt sted i 1944, da 2 små byer blev begravet, og krateret ser meget fredeligt ud, med grøn bevoksning.Men midt i det grønne kommer der altså damp op af jorden.Og det er sikkert kun et spørgsmål om tid før den på ny viser tænder. Guiden mente at krateret var forseglet, så næste gang ville måske blive ud af et nyt sidekrater.
Så jeg står helt roligt på det gamle kraters kant.

Min bil er blevet invaderet af myrer mens jeg lå i Pompei, så da jeg kom ned af Vesuv ved middagstid, så flygtede jeg, en dag før tiden. ( Desværre fulgte der en masse myrer med )
Jeg skulle dog ikke så langt, og jeg skulle også have et stop i Napoli, i det der hedder Sotterranea. Det er gange, helt ned i 50 m dybde. De startede som stenbrud da man byggede byen for et par tusind år siden. Senere blev de til vandreservoirer og under anden verdenskrig beskyttelsesrum. I dag er de en turist atraktion.

Det første vi mødte var dog en tysk tank, fra anden verdenskrig. Den var skilt ad, båret ned i hulerne styk for styk og så samlet igen i forbindelse med en udstilling.

Der var halvmørkt og da jeg kom rundt om denne halvmur ( lyset blev først stillet op bagefter ) trådte jeg på den skrå sten, og så lå jeg på højre side og havde knaldet hovedet ind muren. Jeg slap med et par skrammer og en bule i det tykke grødhoved.
Så gik turen ind i de gamle vandkanaler, der var meget smalle. Vi fik hver et stearinlys, for kanalerne var uoplyste.
Dette er så et af de gamle vandreservoirer ( kun til demo, det bliver ikke brugt mere ). I loftet er der huller, så man kunne hejse vand op i amforaer, se pilen, der blev sænket ned med tov.

Bagefter skulle vi se et gl. romersk teater, som var blevet en del af byen, og kun ganske lidt er gravet ud. Vi gik ind i et lille byhus, som nu er en slags museum, og så laver guiden et lille stunt. Hun skubber sengen( se pil ) ind i væggen og åbner en stor lem gulvet, hvorefter vi går ned af en trappe. Det var en del af det gamle teater, som de tidligere beboer havde brugt som vinkælder. Senere kom vi så op i et andet hus og ud på gaden igen.

Havde jeg vidst hvilket mareridt det var at komme gennem Napoli’s små og krogede gader, havde jeg måske betænkt mig.
Min nuværende campingplads er lidt på den anden side af Napoli, Det er krateret af en gammel vulkan, Solfatara, som har inspireret Dante til at skrive Inferno. Og også H.C.Andersen er blevet inspireret her.